Velkommen til Ejerforeningen Tornebakken 11-45

 

Ejerforeningen Tornebakken 11-45 består af 18 to-plans rækkehuse bygget i 1985-1987. Enkelthusene, der er fordelt på 5 rækker, er opført i røde mursten med tegltag og trægavle. Til hvert hus hører en have/terrasse og et udhus. Alle huse er forberedt for kabel TV og kabel internet via YouSee Kabel TV. Fiberkabler til NRGi Fibernet/Waoo! er lagt ned i stien mellem husene, og kan derfra føres ind til de enkelte huse.

 

Bebyggelsen har fællesarealer med egen legeplads og parkeringsplads. Mollerup Skov ligger kun få minutters gang væk og er med sine stier, hundeskov og friarealer et populært mål for alle aldre. I den nordlige ende af skoven, mod Egådalen, ligger Mollerup Golf Club. Herfra er der ikke langt til naturområdet Egå Engsø.

 

I nærområdet findes et veludbygget og børnevenligt stisystem, som forbinder Tornebakken 11-45 med daginstitutioner, Ellevangskolen (tidligere Jellebakkeskolen), Ellevang Kirke, fritidshjem, ungdomsklub og indkøbsmuligheder. Alt ligger inden for 5-10 minutters gåafstand.

 

Buslinie 13 har endestation ved Eurospar, ca. fem minutters gang fra bebyggelsen. Buslinjer på Vejlby Centervej og Grenåvej ligger også inden for gåafstand.

 

Motorvejsafkørsel Århus Nord ligger ca. 10 minutters kørsel fra Tornebakken.